
ARKITEKTTEGNET ELLER TYPEHUS?
Skal I bygge nyt hus? Så har I sikkert overvejet om I skal købe et standard typehus eller om I skal have huset arkitekttegnet af en arkitekt. Men hvad er forskellen egentlig på et typehus og et arkitekttegnet hus?
I skal vælge hus efter jeres temperament
Når I skal bygge nyt hus er en af de første beslutninger, om det skal være et typehus eller et arkitekttegnet hus. Der er selvfølgelig en forskel på at vælge sit drømmehus ud fra et katalog og at vælge et samarbejde med en arkitekt om udformningen og designet af et arkitekttegnet hus.
Derfor er det vigtigt at I sætter jer ind i fordelene og ulemperne, og vælger den løsning der passer bedst til netop jeres temperament og forventninger til drømmeboligen.
Hvis I er typerne, der gerne vil have medbestemmelse på løsninger og detaljer i jeres drømmehus, og samtidig synes at designprocessen kan være spændende og givende, så vil et arkitekttegnet hus formentlig være lige jer.
Er i derimod fint tilfredse med at sammensætte jeres drømmehus ud fra relativ begrænset muligheder og det at kunne se tilsvarene huse bør I nok overveje et typehus.
Det arkitekttegnet hus giver indflydelse og særpræg
Hos Tegn Mit Hus Arkitekter får I et unikt hus, som er skræddersyet til jer og lige netop jeres grund, behov, økonomi og fremtidsudsigter, hvis I fx ønsker en indbygget fleksibilitet i boligen, så den kan skifte karakter hen over en livscyklus. Hos Tegn Mit Hus Arkitekter får I også muligheden for at se og gå rundt i huset inden det bygget ved hjælp af ny teknologi inden for Virtual Reality. På den måde kan vi sammen træffe de rigtige beslutninger om jeres drømmehus.
Hvis I har en kuperet grund eller en udsigt, I gerne vil se på – eller slippe for at se på – kan I i samarbejde med arkitekten få tegnet huset til netop disse ønsker. Hos Tegn Mit Hus Arkitekter kan alt lade sig gøre og vi stræber efter at tegne huse der har et særpræg.
Vores arkitekter kan rådgive om, hvilke materialer der passer sammen. Vores vision er at bygge bæredygtigt og billigt, så I kan få et hus i kan have glæde af i mange år. Vi vil være din ambassadør i byggeprocessen og vi har ingen økonomisk interesse i projektet ud over vores honorar som I kan læse mere om her.
Typehuset gør det muligt at vælge fra et katalog
Hvis man vælger et typehus får man muligheden for at vælge sit nye hus udfra et katalog. Her er Tidsplanen og økonomien fast, og I får en tryghed i, at det hus I vælger allerede er blevet bygget et andet sted på Sjælland, Fyn eller i Jylland. Det er ofte lidt billigere at bygge pr. kvadratmeter, da huset allerede er blevet bygget før.
Selv om huset ikke bliver tegnet fra bunden til lige netop din familie, kan der godt være kælet for detaljerne, da de skal genanvendes i mange huse.
Huset passer som regel bedst til en flad grund, og selv om du kan vælge mellem mange forskellige plantyper, er de ikke oprindeligt lavet til lige netop den byggegrund, du har. Har man derfor særlige ønsker og behov vil vi anbefale et arkitekttegnet hus hos Tegn Mit Hus Arkitekter.
Opgraderinger og særlige ønsker øger ofte prisen, så kvadratmeterprisen i sidste ende bliver den samme som på et arkitekttegnet hus. Hvis du har helt særlige ønsker til fx. bæredygtige materialer, kan det måske ikke lade sig gøre. Ved køb af typehus får man ikke en uvildig rådgivning. Typehusfirmaets interesse er nemlig at sælge et hus til dig.