Myrestien

Opdateret: 26. nov. 2019



Tegn Mit Hus har forvandlet et klassisk 1960'er parcelhus i en forstad til København til et familievenligt hjem, hvor udelivet er mindst lige så vigtigt som indelivet. Familien ønskede en bolig med et moderne udtryk, massere af lys og gode materialer.


Huset før ombygningen. Det kan næsten ikke blive mere klassisk end det oprindelige parcelhus, der lå på grunden i forstaden, inden Tegn Mit Hus gik i gang med tegninger og den helt store forvandling. Huset var et helt almindeligt parcelhus på 124 m² fra 1960'erne i god kvalitet.


Husets gamle spær, vinduer og døre er blevet genbrugt som surf shack i baghaven. På den måde lever det gamle hus videre som en ny funktion familien kan have glæde af i mange år.


Husets interiør

Husets rumfordeling er organiseret rundt om en skulpturel trappe placeret centralt i huset. Den centralt beliggende trappe skaber et unikt flow i huset, hvor familien ofte veksler mellem rummene på førstesalen og det store fællesrum i stuen.


Det er i fællesrummet i stuen at familien virkelig lever livet. Her kan de lave ting sammen og hver for sig. Rummet flyder i dén grad sammen med udearealerne med store glaspartier og en bred åbning til haven og stranden. Af samme grund er der lagt slidstærkt egetræ på gulvet, så man nemt kan fjerne det sand, som børn og voksne får slæbt med ind, når de kommer fra stranden, der ligger lige nede for enden af familiens have.




Køkkenet er placeret centralt i stuen med en køkkenø der giver dig den skønne udsigt ud til havet. Her kan der nemt laves lektier med børnene eller serveres expresso martini i de sene aftentimer.


Direkte i forbindelse med køkkenet og opholdsrummet har børn og voksne mulighed for at trække sig tilbage og nyde siddenichen i egetræ. Der er nemlig plads til alle i det nye hus.


Møblementet er holdt i lyse og nordiske toner med et par enkelte strejf af Spaniens varme møblement. Kontrasten fungerer perfekt og giver huset sjæl og identitet.


Har du også lyst til at bygge nyt? Så klik her på nybyggeri og lad os sammen gøre din drøm til virkelighed.










ÅBNINGSTIDER
ADRESSE
KONTAKT OS

Man - Fre: 9 - 17

​​Lørdag: Efter aftale

Søndag: Efter aftale

Frederiksholms Kanal 30

BLOXHUB 1, Indgang A3 

1220, København K

+45 30226371

info@tegnmithus.com

  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Grey Twitter Icon Tegn Mit Hus

© 2019 by Tegnmithus